smiley 6.højskoledag, lørdag, skyer m/regn østfra, 14-16 C, 90%, 5 m/s (nv), 1.009 ha

Efter morgenmad havde vi morgensamling med Bettina. Vi sang 145: Kære linedanser. Med sangen som ledetråd gav Bettina os nogle ord med flinkhed, smilende og “al magt til de lalleglade”. Rart at blive set og og anerkendt, husk på de sårbare unge bliver ikke set. Det er vigtigt med det stærke i det små. Se filmen Lars AP på you tube “en fucking flink bustur” Budskabet er gå ud og vær fucking flinke!

Herefter fortsatte vi i lillesalen med Erik Kelstrup.

Hvorfor steg sangen, da klokkeværket ramlede mod jorden? Gnister fra Guldalderen. I 1807 bankede englænderne ret så hårdt på den danske dør. København blev bombet, og flåden stjålet. En national katastrofe, som blev efterfulgt af statsbankerotten i 1813 og tabet af Norge i 1814. Paradoksalt nok indvarsledes samtidig en af de kulturelt mest frugtbare perioder i Danmarks historie: Guldalderen. En perlerække af store danske forfattere, kunstnere, tænkere og musikere så dagens lys. Mon der er en sammenhæng mellem katastrofen og denne kulturelle blomstring? Foredraget vil ridse den historiske baggrund op og se nærmere på vigtige strømninger i guldalderen. Strømninger, som har sat sig dybe spor helt til vore dage. Historien om 1800-tallets første halvdel virker højaktuel. Erik Kelstrup, sognepræst, ph.d. Præst ved Ormslev Kirke.

Sang: 366, Jeg ser de bøgelyse øer. Sang: 356: I Danmark er jeg født. Sang 250: Dejlig er den himmelblå. Sang 471 I alle de riger og lande. Sang 487. Sig nærmer tiden. Sang 453. Du kom med alt det der var dig. Sang 97. Jeg elsker den brogede verden.

Ind mellem sangene fortalte Erik om tiden og forfattere, malere mm. Søren Kirkegård, NFS Grundtvig, Steen Steensen Blicher, BS Ingemann, CF Hansen (byarkitekt), Christian Købke, Jørgen Roed, Eckersberg, Lundbye. Ja man blev helt forpustet af alle de input. Vi hørte også lidt af Mozart tryllefløjte In diesen heil’gen Hallen. Rolige og pligtfulde, dybe og myndige klang, hvorimod i Verdis requiem med drama og store følelser.

2 strømninger med klassicisme og romantik. Vort land med den store natur, hvor der ikke er plads til store følelser, men med en lille melankoli. Tit med en jordbundet form fra det lille samfund. (lilleputland). Super foredrag hvor alle følte sig god tilpas i Eriks selskab.

Kasper gav information om naturholdet skulle samles i lillesalen kl 14, Hans synes ikke vi skulle blive våde endnu en dag. Alle kan aflevere billeder fra højskoleopholdet til Kaper, der sidder ved sin pc i spisesalen senest kl 14. Herefter kan vi få DVD skive til 20 kr. søndag formiddag. Hvis du vil have billeder af festen må du så selv knipse nogen med dit eget kamera. Jeg arbejder med muligheden for at oprette fotoalbum, der kan nås her fra blokken. Hold øje med et link i toppen af bloggen efter min hjemkomst. Det bliver kun med mine egne billeder, da jeg ellers skal have tilladelse til at lægge andre fotografers billeder ud på nettet. Fair nok.

Frokost kl 12.

Naturholdet indendørs med film forevisning mm. Microcosmos m/ instruktører Claude Nurid og Marie Perennou. “Open your eyes before you die” synger en kvinde i filmens højtflyvende start, hvorefter der dykkes – langt, langt ned i en eng et sted på jorden. Denne forunderlige dokumentarfilm er i sandhed en øje åbner oplevelse om livet i det små, hvor en tot græs bliver et jungle landskab, en sten bliver til et bjerg og det mindste vandhul et ocean. I denne verden ser vi for første gang ultranært brombassen blive bestøvet af en blomst, edderkoppen, der med grusom effektivitet pakker sine ofre ind i spindevæv. Panser klædte biller i dødelig kamp og to slimede snegle i inderligt favntag på et leje af mos. De to instruktører er biologer og har arbejdet på filmen i mere end tyve år.

Efter filmen (72 min) talte vi om indholdet, nogle ville gene have haft info om dyr og planter, men det var meningen at vi blot skulle nye lydende fra micro miljøet. Bl. a. bemærkede jeg de fine lyde fra en bikube hvor et par bier ventilerede deres bo.

Efter kaffepausen fik vi 2 historier fra hans arbejde i Grønland for år tilbage, hvor han hjalp til med at fremstille geodætiske kort. Den ene tur hvor de strandede uden mad i 25 dage, hvor opfindsomheden var stor for at skaffe mad. Den anden tur på indlands isen, uden telt, men mad og ingen riffel. Mødet med isbjørnen, der ikke sådan lige forsvandt men blev der ved deres ishul med plastik over til næste morgen. Forsøgte at jage bjørnen væk med ild. Husk på at molotov cocktails fremstilles af benzin og ikke petroleum, hvis vi kommer ud i en lignende situation – og sørg endelig for en god ventilation så din sovepose ikke bliver våd af kondensvand.

Det blev en rigtig god eftermiddag indendørs. Hans har været en god formidler så vi har fået en rigtig gode naturoplevelser også om energi og moderne teknologi. Tak for en lækker uge. Vejret er vi jo engang ikke herre over. Det hører med til naturoplevelsen. Vi sluttede med evalueringsskema. Hvis du kommer på tanke om noget efter opholdet kan du kontakte Helga, da voksengruppen gerne vil have nye ideer til næste år.

Kl 18.00 fernisering med smykker og billeder.

Kl 18.30. Festmenu: Varmrøget laks med syltet rødløg, grønne asparges og sennepscreme samt hjemmebagt brød, brøndkarse og dild salat. Ølbagt oksebryst med kartofler og skysovs. Fragilite-roulade med nougat og vanilleis, solbærsirup.

Sang 89; Er lyset for de lærde blot. Bertil på klaver. Betina og Kasper takkede muskelbundet, hjælpelærere (de 12 fik en gave til deling), faglærere, køkken personale, deltagerne og deres hjælpere for den succesrige uge. Alt er gået forrygende flot.

I gang med forretten. Lækkert. Erik fra muskelbundtet takkede ligeledes alle, samt en særlig tak til Bettina og Karsten.

Sang 438. Hvad er det min Marie. Hans var på med et par regnvejrsbilleder fra Samsø, hvilket han og os på holdet aldrig glemmer.

Hovedretten blev serveret. God smag og de grønne asparges var superskønne.

Eivind opførte egen komposition af sin egen opera. Sjovt.

Desserten også lækker. Nu er vist blevet helt mætte. Nu kom orkestret Plagiat Trio. De lagde ud med en sang fra højskolesangbogen 144: Would you know my name. De spillede under desserten og det gjorde de rigtig godt. Der var numre af mange forskellige kunstnere, bl. a. Medina. De sluttede af med sang 74: Amazing Grace. X-nr Joline. Sluttede kl 21.35, desværre alt for tidlig. Dansen var ellers kommet godt i gang, men orkestret skulle videre og spille andet steds. Herefter egen musik fra anlægget.

Far og jeg sluttede kl 22,20, da vi var trætte og ønskede at gå til ro. Natmaden kunne vi ikke klare og overlod dette til de sultne. Festen fortsatte vist til den lyse morgen?